Formidling - når man ikke kan lade være

Jeg er uddannet i kommunikation og kulturformidling, og det har jeg brugt primært på at formidle litteratur - på mit arbejde på forskellige biblioteker, men også i min fritid på sociale medier, til venner, familie, til families kolleger og tilfældige mennesker, der skriver til mig. Og jeg gør det gladeligt. Fordi jeg ikke kan lade være. Hvis jeg går på mit lokale bibliotek og ser nogen overveje en bog, så går jeg hen og siger det, hvis den er god. Hvis jeg ser der mangler bøger på en udstilling, fylder jeg den op - også i boghandlere.

Ofte så møder jeg en forventning om at det litteraturformidlere gør er at lire en liste af med de 10 nyeste bøger. Om det så er billedbøger eller fantasy der bliver spurgt efter. Men det er jo så meget mere end det. Det er en skræddersyet anbefaling til det menneske man står overfor udfra interesser, lyst, læsefærdighed etc. En 14-årig dreng er ikke bare en 14-årig dreng. Det er et individ med sin egen personlighed og interesser.

Read More

Om at være uprofessionel anmelder - og lidt om at genlæse bøger

I mit sidste indlæg skrev jeg kort at om at genlæse og det fik mig til at tænke. For jeg gør det efterhånden sjældent. Det skyldes i høj grad, at jeg altid har stakke af ulæste bøger overalt, anmeldereksemplarer, bøger jeg selv køber, biblioteksbøger - jeg har simpelthen ikke tid til at genlæse. Undtagelsen er når en engelsk bog oversættes til dansk - jeg forsøger i så høj grad som muligt at læse de danske oversættelser - selvom der findes virkelig dygtige oversættere, så er alle oversættelser ikke lige gode - og det duer ikke begejstret at anbefale en bog, der bare ikke fungerer sprogligt på dansk. At formidle litteratur er på mange måde et spørgsmål om tillid - brugeren skal have tillid til, at jeg ved, hvad jeg taler om.


Read More