Er ord hellige?

Det er sjældent bøger får rigtig opmærksomhed. Louise O’Neill fortalte på weekendens BogForum at da Asking for it (på dansk Hun bad selv om det) udkom startede den en national dialog om samtykke og hævnporno. Da den udkom i Danmark fik den flere (begejstrede) anmeldelser - fra bloggere som yours truly og ellers … crickets.

Næh, når bøger får opmærksom i lille trygge Danmark, så er det enten fordi biblioteker formaster sig til at rydde op i samlingen (#kassationsgate) - eller når “den politiske korrekte snefnugsbrigade” (læses venligst med fed sarkasme) gør opmærksom på, at bøger og ord kan være skadelige, isolere og såre befolkningsgrupper og stiller spørgsmålstegn til om der virkelig er behov for at skrive ‘neger’ i en børnebog eller illustrere mennesker med blackface?

Read More

At udfordre børns læselyst - eller hvorfor gode børnebibliotekarer i biblioteksrummet stadig er super vigtige

Mange forældre opfatter børns læsevaner som noget statisk - eller så skrøbelige at man skal passe på ikke at ødelægge dem. Begge dele er til dels rigtigt. Jeg har været fantasylæser hele mit liv, det ændrer sig ikke. Men jeg læser også 100 andre genrer. Og ja, man kan godt ødelægge læselysten på sigt, hvis man kun giver barnet bøger, der ikke interesserer det.

Men man kan også ende med at please barnet for meget eller simpelthen misforstå det. Fordi det en gang har vist interesse for drager, behøver alle bøger man præsenterer det for ikke indeholde drager - eller være fantasy. Mennesker er komplicerede væsner, der godt kan interessere sig for eller sætte pris på mere end en ting. Og det gælder også de små af dem.

Read More

Hvordan bliver man børnebibliotekar?

Du tager en uddannelse, men altså det er jo mere end det. Mange ender som børnebibliotekarer, fordi det var det job de søgte og fik. Det behøver ikke have været en forkromet beslutning.

Men for mit vedkommende var det en beslutning. Jeg fik et vikariat, og jeg elskede det fra den første dag. Men der var en bestemt definerende oplevelse, der gjorde mig sikker. En pige på omkring 11 kom ind på biblioteket med sin far og skulle have hjælp til at finde noget. Hun var en stærk læser og havde læst rigtig meget allerede - altså var de åbenlyse valg allerede fundet og læst. Det tog lidt tid, men hun var åben og ivrig og gik hjem med 4-5 bøger - jeg husker desværre ikke titlerne. Nogle uger senere kom jeg på abejde og en af mine kolleger fortalte at pigen havde spurgt efter mig. Hun havde læst alle bøgerne, og det var det bedste, hun havde læst og hun håbede, at jeg blev på biblioteket for evigt. Der stod jeg så med tårer med i øjnene og den første oplevelse af at have været en aktiv del af at ændre et liv med bøger.

Read More

Hvem har ansvaret for at få folk til at komme på bibliotekerne?

Det er jo bibliotekarerne, kultur- og litteraturformidlerne, kommunikationsmedarbejderne og eventmagerne, ikke? Det er jo os, der skal sørge for, at børn lærer at komme på bibliotekerne, og de voksne gider blive ved. Med biblioteksorienteringer, feriearrangementer, Hella Joof og koncerter som vores våben kæmper vi for at være relevante og spændende nok til at folk gider besøge os - og det gør de også. Nogle kommer kun for at høre på Hella Joof og smutter igen for ikke at sætte sine ben på biblioteket før næste gang en kendt kommer forbi, andre ender med at låne bøger med hjem, og nogle helt tredje genopdager biblioteket på ny og begynder at bruge det jævnligt. Og det er alt sammen godt. Vi er glade for at tilbudt noget nogle kunne bruge også selvom det var en engangsforestilling - bogstavelig talt.


Read More