10 anbefalinger til lydbøger - og et link til 30 dages gratis abonnement på Mofibo

Reklame for Mofibo - indlægget indeholder reklamelinks
Jeg får et beløb for hver nye oprettelse via nedenstående link markeret med *

Jeg har ikke altid været lydbogsfan - faktisk var lydbøger noget jeg skulle lære at lytte til uden at zoome ud eller glemme at høre efter. Og det er stadig ikke alt der duer. Oplæseren er mindst lige så vigtig som indholdet fordi det er en ekstra tolkning der lægges ned over teksten, før jeg får den.

Her er 10 (plus det løse) lydbøger (på dansk) jeg elsker (og som du også kan høre hvis du liiige opretter dig via mit link her*:

  1. Bjørneby og

  2. Os mod jer - “En duologi om ishockey? Okay, den kan da ikke rive mit hjerte ud og trampe det og så bygge hele min tro på menneskeheden op igen”, tænkte jeg men boy, was I wrong! Den gjorde præcis det og mere til. Den kan ikke beskrives, den skal opleves.

  3. En mand der hedder Ove - Nu synes jeg du snyder, Kathrine. Det er jo samme forfatter. Jaja, det det her er en anden oplæser og for pokker, hvor er Thomas Gulstad god! Og bogen. Hør (eller læs, jeg har gjort begge dele - flere gange) den uden at græde. I dare you. Det er en af mine yndlingsbøger. Jeg ville ønske jeg var Oves kone, men jeg er nok i virkeligheden mest Ove.

  4. Summen over engen - Og nu vi er ved Gulstad, denne her beretning om et hus og biodiversitet i Frankrig er både morsom og velfortalt - og giver dig noget at tænke over i forhold til miljø og klima.

  5. Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag - Hvis du ikke vil bekræftes i den lurende mistanke om at vi spilder vores arbejdsliv på pseudoarbejde, så skal du bare scrolle videre. Hvis du derimod tænker hvorfor er det egentlig vi arbejder 37+ timer i et samfund hvor alt er højeffektviseret…ja træd indenfor til en humoristisk og indsigtsfuld tur rundt i det moderne arbejdsliv. Den er pisse god. Og lidt trist fordi den jo ikke ændrer verden. Den oplyser bare din tilgang til den og gør dig bedre rustet til at stille spørgsmål til arbejdsgangene og stå fast.

  6. Stå fast - ja det var sgu en meget smooth overgang, ikke? Jeg er ikke så god til at læse fagbøger, men jeg elskede at høre dem, mens jeg cyklede på arbejde. Jeg har 7 km så det bliver til en pæn omgang klogskab hver dag. Og jeg kastede mig over Brinkmann og jeg fortrød det bestemt ikke. Igen handler det om nej-hatten. Jeg er sgu glad for nej-hatten. Den skal vi gå noget mere med og her får vi gode redskaber til det.

  7. Efterskælv - Nu tænker du måske at du jo er voksen så hvorfor skulle du høre en ungdomsbog (vi kalder YA nu). Fordi de er piss’ gode. Men også fordi de giver dig som voksen et indblik i at være ung lige nu og en af dem der gør det helt exceptionelt er Sofie Riis Endahl som som knap 20-årig har 4 fremragende YA-bøger på CV’et. Grunden til at jeg vælger Efterskælv er de tre oplæsere. De er de tre hovedpersoner og klarer det så fænomenalt godt. Tre piger der engang var veninder er nu meget forskellige steder i deres liv og med hver deres problemer og ingen at bede om hjælp. Det er ægte, det er råt og det er velskrevet og velindlæst.

  8. Til min søster - er indlæst af forfatteren selv og Dy Plambeck gør det så hårene rejser sig i selvforsvar mod den kommende smerte og man kan lugte fødegangen, den syrlige mælk og hospitalet - for ja, den starter med en realistisk og usentimental beskrivelse af en fødsel. Den handler om moderskab, identitet og litteratur og er en lille perle i al sin (lidt klamme) ægthed.

  9. Roland Triel-serien - jeg siger altid at jeg ikke læser krimier, men så læser jeg en krimi og tænker: det var sgu da piss’ go’ underholdning, og så siger jeg igen, at jeg ikke læser krimer. Sandheden er nok at jeg hellere læser så meget andet før krimier - men da barndomsidolet Dennis Jürgensen smed kortene op i luften og lod dem falde på krimigenren, så måtte jeg læse med. Læst op af Tellerups trofaste Torben Sekov. Naturligvis.

  10. Den der lever stille - er måske den mest overraskende bog i dette årti. Ikke fordi vi forventede den var dårlig, men fordi ingen forudså den succes den ville blive og stadig er. Godt jeg ikke er Leonora, for jeg ville hade at toppe den bog. For den er helt fantastisk - især som lydbog. Den er indtalt af hende selv og jeg hører stemmen næsten knække, men forblive stærk, præcis som hun gjorde det. Jeg kan se 90’er København for mig og drømmer mig hen til friheden i neonlys, mørke barer og alternative mennesker blot for at blive revet tilbage til forstadshelvedet med fordømmelse, forvirring og skam. Selv hvis du har læst den bør du unde dig selv at høre den.

Men faktisk bruger jeg allermest Mofibo til engelske bøger og her kommer mine 10 anbefalinger til engelske lydbøger:

  1. Nevernight - Jay Kristoff er nok en af de bedste forfattere jeg har læst. Han er en talentfuld og begavet skribent med en underspillet og fremragende humor. Jeg har ikke for vane at spoile, men starten på bogen er to næsten ens sideløbende beskrivelser - begge første gange. Den ene mord, den anden sex.

  2. Mythos - de græske myter genfortalt og oplæst af Stephen Fry? Ja tak! Det er begavet og uden at styre udenom incest, mord og voldtægter, men stadig med en distance der gør at man hele tiden er klar over at det blot er gode historier. Virkelig gode historier.

  3. Red Rising - faktisk ville jeg vælge Iron Gold som er en af dem jeg hører lige nu, men man skal begynde med begyndelse for at forstå handingen. Det er en fortælling om et tyranni, der må bekæmpes - indefra. Det er vilde rumslag i en græsk-romersk mytologisk setting, det er vild luksus, mord og intriger. Det er vold galore og kærlighed, had og livet selv. Det er vildt og det er velopbygget. Science fiction når det er bedst.

  4. Alt af Neil Gaiman - Neil Gaiman er en vidunderlig fortæller - og ikke kun på skrift. Nej, han kan læse højt så selv sirener lytter med.* Så ærlig talt, bare begynd fra en ende af.

  5. Simon vs the homo sapiens agenda - ja, så er vi tilbage ved det der YA. Da jeg læste Simon første gang helede den mit hjerte efter at Adam Silvera havde revet det i tusind stykker. Det er den sødeste kærlighedshistorie jeg længe har læst med vigtige og velovervejede pointer om kærlighed, seksualitet og hudfarve.

  6. The dangerous art of blending in - igen en YA fortælling, denne gang om en ung mand, et barn, der lever i et voldeligt hjem med en religiøs mor, der prøver at banke synden ud af ham og en far, der ikke kan sige fra. Det er hjerteskærende og fortælleren gør historien endnu mere skærende og vedkommende.

  7. VOX - med nøgtern og dannet stemme føres vi ind i et USA hvor kvinder og pigebørn blot har 100 ord dagligt. Overskrides de 100 ord får de strøm gennem et armbånd. Piger lærer ikke længere at skrive eller læse og drenge indoktrineres til at tro på at kvinder er mindre værd. Kvinderne må ikke arbejde, men da præsidenten får brug for hjælp fra den dygtigste hjerneforsker og det tilfældigvis er en kvinde, så må man jo bøje sig. Jean finder ud af at hun bliver brugt til noget helt andet og forsøger at redde sig selv, sin familie og sit land…[100 WORD LIMIT REACHED]

  8. Everything I know about love - jeg har mødt Dolly Alderton og hun er det sødeste væsen, men mere end det så er hun sjov, skarp og intelligent. Og alle fire ting kan mærkes i hendes autobiografiske fortælling om at være ung kvinde. Da jeg hørte hende tale (i Gentofte, ikke i lydbogen, men hun læser og selv op og det er vidunderligt) adresserede hun det problematiske i at mænd skriver verdenslitteratur for alle, mens kvinder skriver kvindelitteratur. For kvinder. For det er åbenbart for svært for mænd at interessere sig for andre perspektiver end deres egen (det er mine ord, ikke hendes). Men hvis vi alle sammen interesserede os lidt mere for hinandens liv var verden måske et bedre sted (det var hende). Hun skriver om pres i forhold til tyndhed, depression, kærlighed og venskaber med varme, humor og indsigt og det er vildt godt. Jeg tror, jeg vil høre den igen.

  9. Don’t you forget about me - den her oplæser. Hold nu fest, hvor er hun god. Bogen er sjov, det er Mhairi McFarlane altid, men her løftes det op på et helt andet niveau. Den handler om kærlighed, om livet, om at være single og om ting der skete i fortiden, men aldrig forlod en, og disse potentielt trivielle emner løftes op med humoren og den forståelse for mennesket som forfatteren har.

  10. Naturally tan - ser du Queer Eye? Ellers så start der. Det er et ganske mageløst program, der har gjort mig til et bedre menneske. Tan France er en af de første farvede homoseksuelle mennesker på internationalt TV og det er sgu ret vildt. I sin bog fortæller han om sin opvækst i England, ikke blot som brun, men som homoseksuel og en af de sætninger der virkelig ramte mig var at han havde så travlt med at overleve med at være brun at han ikke kunne overskue at springe ud.

*ikke videnskabeligt bevist

Hvis du vil høre alle de fremragende bøger jeg har fundet frem her - og flere til - så opret dig på dette link og få de første 30 dage gratis - og kast en skilling i min julegavekasse.

30 dage gratis abonnement til Mofibo*