Jeg kan godt lide at leve farligt...

…men det betyder noget væsentligt andet med børn end før.

For eksempel kan jeg godt lide at tage det ekstra glas vin og blive oppe og læse en time længere, selvom jeg ved jeg fortryder det kl. 1 når mindstekaosbarnet vågner og skal have mad - og igen kl. 5 når begge kaosbørn synes dagen skal gå i gang.

IMG_6206.jpg

En anden risky ting jeg godt lige kan lide at gøre er at når jeg så endelig går i seng liige at springe ansigtvasken over fordi jeg nu er for træt. En af de største løgne vi bliver fortalt er at uren hud er noget der hører teenagealderen til. Det er ofte værst der, men voksne får bestemt også uren hud og især efter at to minimennesker har fucket med mine hormoner er det et sats at springe bare en enkelt vask over.

IMG_6210.jpg

Jeg kan også godt lide at ignorere min netbank. Prøv at høre, jeg har aldrig været det mest økonomisk ansvarlige menneske, men nu har jeg nærmest ikke andet at lave end at shoppe på nettet, fordi jeg ikke kan rumme at læse i dagtimerne på grund af alle afbrydelserne. Så jeg hænger ud på instagram og følger en masse lækre firmaer og bloggere som frister mig konstant. De børn er så meget arbejde, de kan i det mindste se pæne ud imens.

IMG_6217.jpg

Har du læst 10 råd du aldrig har bedt om her og her?