Om læsning og fordomme #4: Drenge kan kun læse om drenge...

Jeg læser en bog lige nu som irriterer mig grænseløst - og det er uretfærdigt, for der er ikke noget galt med bogen, bogen er fin (ikke fantastisk, men det er en okay bog). Den er tynd, handler om fodbold og sorg og har en dreng i hovedrollen. Nej, det der irriterer mig er hvad jeg ser bogbloggere, lærere og bibliotekarer begejstret skrive om bogen. "Endelig noget til drengene".

For jeg kan ikke lade være med at tænke på. Hvad er det vi lærer drenge, når vi så sjældent forlanger af dem at de skal sætte sig i andres sted? Vi tør nærmest ikke forlange noget af de skrøbelige, ikke-læsende drenge. Litteratur til dem skal helst være kort, handle om sport, biler eller computerspil (alle ved jo at det er det eneste drenge interesserer sig for) og må for guds skyld ikke have en pige i hovedrollen eller et romantisk plot (drenge gider jo kun læse om sex, kærlighed er nollern). Ellers kan de jo ikke leve sig ind i bogen.


Er drenge dummere end piger? For piger læser rask væk bøger med drenge og mænd i hovedrollerne og har intet problem med at leve sig ind i bøgerne. Det er jo for fanden sådan vi lærer at sætte os i andres sted. Men det tør vi ikke forlange af drengene, de tages med fløjshandsker og undskyldninger og afskrives som læsere i samme sekund de hellere vil noget andet end læse en bog. Og er det så så underligt at de vokser op og ikke kan sætte sig i kvinders sted? Når vi allerede fra de er børn ikke stiller krav om at de skal lære empati. Aldrig fortæller dem at de gerne MÅ synes kærlighed er fedt. At piger også er mennesker. At både piger og drenge kan være badass, skrøbelige, hårde, bløde - at mennesker frem for alt er individer og at de ikke behøver ligne os selv for at vi kan relatere til dem.


"Kan den læses af drenge?" - jeg hader det spørgsmål. Medmindre den pågældende dreng er blind og mangler begge arme og kun kan læse braille med sin penis, så JA. Alle bøger kan læses af alle børn. Det handler ikke om deres køn, det handler om deres interesser og hvad vi voksne lærer dem. Og hvis man kun lader børn have særlige interesser bestemt af deres køn og fortæller dem at det er forventeligt at de kun kan læse bestemte bøger, ja så vokser de op og tror at det er virkeligheden. At fordi de har en penis, så er det eneste de kan interessere sig for biler, sport og sex. Og det er bullshit.

Udfordr jeres drenge. Giv de nye generationer et bedre og mere mangfoldigt udgangspunkt. At stikke en dreng en bog med en dreng i hovedrollen simpelthen, fordi han er en dreng er at negligere ham som individ. 

Fortæl dem, at de godt kan læse bøger om og med piger. At kærlighed er fedt for en dag forelsker de sig også og det er ikke pinligt. At sex ikke er et mål i sig selv, det er okay ikke at være klar. At det er okay at græde og vise følelser. At man er "en rigtig dreng" uanset hvad man kan lide at lave, lege med og læse. Og ikke mindst, giv dem muligheden. Lad være med kun at købe biler, fodbolde og bøger med maskiner bare fordi du får en dreng. Køb en bog til dem fordi det er en fantastisk historie, ikke fordi det er en "drengebog". Giv dem muligheden for selv at finde ud af hvad de synes er fedt. Giv dem et valg i stedet for at de skal føle sig forkerte og umandige, hvis de ikke passer ind i de kasser samfundet har besluttet drenge skal passe ind i. Og giv dem den kærlighed, selvtillid og ballast de har brug for for at stå imod og være sig selv, når pædagoger, lærere og klassekammerater forsøger at proppe dem ned i de kasser senere i livet.

 Bogen der udløste den facebook-status, som blev til dette blogindlæg er Dig og mig og Zlatan og det er som sagt ikke en dårlig bog. Den var blot en dråbe i det hav, der er fyldt med voksne, der mener drenge kun kan læse bøger om andre drenge. Og jeg ved godt at mange drenge allerede er opdraget, hjemmefra, fra skolens og bibliotekets side til kun at ville bestemte typer bøger - om nogen overhovedet. Mit call for action går ud til de små drenge. Lad være med at afskrive dem som læsere, fordi de også viser interesse for andre ting. Man kan godt læse bøger og spille computer. Eller fodbold. Eller dyrke taekwondo. Sig til dem at det er noget pjat, hvis de afskriver en bog, fordi den handler om en pige. At piger også kan være seje og sjove og gode venner. Snak med dem om hvorfor de synes det, og find eksempler på piger og kvinder i deres liv som netop er sjove og seje og lad være med at bruge tøsedrenge eller pige som skældsord. Det forstærker deres opfattelse af at piger er svage og kedelige og dermed ikke værd at læse om.

Lad os give dem en bredere horisont og dermed muligheden for flere og bedre læseoplevelser. Vi skaber ikke læsere ved at ekskludere.