Er højtlæsning kun for børn?

Trick spørgsmål.

Selvfølgelig ikke. Hjemme hos os læser vi tit højt for hinanden. For det første er det rart at få luftet højtlæsningen af og til - kan I huske dengang i skolen, hvor vi skulle læse højt? Ja, der var en grund til det, man bliver helt vildt rusten til at læse op. Det er bare noget andet at skulle tage ordene i sin mund fremfor ens hjerne. Vi læser Harry Potter, spøgelsesnoveller, digte (okay, ikke endnu, men det kommer vi til), Poe er også på listen og Mark Twain og alt muligt andet.
Der er dog det med højtlæsning, at det pludselig er et samarbejde - alle involverede skal være i humør til det, man skal ikke være for træt (det er træls når oplæseren gaber hele tiden), og man skal have lyst til at læse den fortælling vi er i gang med lige nu. Så nogle gange kan bøger ligge længe uden vi kommer videre - men det er okay. For det handler lige så meget om at lave noget sammen  -noget hvor vi har fokus på hinanden - uden at behøve snakke sammen. For det er ikke det samme som at se en film sammen - jeg vil ikke tude jer ørerne fulde af hjerneaktivitet, mens man læser fremfor, mens man ser TV, for det er egentlig heller ikke det det handler om, og hvem gider også løftede pegefingre. Vi gør ikke det her for at blive klogere - eller jo, men det er bare sådan en heldig bieffekt - det er netop for at gøre noget sammen. Og man kan ganske nemt stoppe op og diskutere hvad man lige har læst, grine af en absurd sætning eller koncept; vi har fx læst en spøgelseshistorie, der hedder The little accordian girl og en lille pige med en harmonika er bare ikke super skræmmende ;) Men historien virkede alligevel - og efterfølgende har vi den reference til fælles. Ikke bare som i at vi har læst den samme bog, men vi har læst den sammen. Det var en fælles oplevelse.

Og jeg ved godt, det lyder som noget hippie-crap, men det er virkelig hyggeligt. Jeg kan kun anbefale at man prøver det af - også gerne med større børn. Højtlæsning behøver ikke stoppe, fordi børnene når en vis alder - bare skift bøgerne ud med det de gider - eller brug deres engelsk/dansk lektier. Læsning er en solo aktivitet. Selvom vi er langt mere bekymrede for om børn nu socialiserer nok, når de spiller computerspil, så kan læsning være langt mere isolerende end online spil - jeg opfatter fx nærmest ingenting, når jeg læser. Men det behøver ikke være sådan. Ikke altid i hvert fald.

Jeg er også begyndt at høre digte læst op på Youtube, og ham her er fx helt vildt god.

Sidespor om lydbøger:

Hører jeg så lydbøger? Nope. Lydbøger og højtlæsning er ikke det samme - det helt åbenlyse er naturligvis at jeg ingen relation har til indlæseren - højtlæsning handler om nærvær/nærhed. Du ville jo (nok?) heller ikke smide en lydbog på til dit barn før sengetid og kalde det godnatlæsning. men derudover, hvis jeg havde en krone for hver gang jeg læste en anmeldelse, der sagde: "jeg var ikke super vild med den her (lyd)bog, men det var muligvis på grund af indlæseren"...så ville jeg have i hvert fald til en fadøl i Københavnsområdet. Jeg er mere eller mindre holdt helt op med at læse anmeldelser af lydbogen for på en eller anden måde er det en anmeldelse af et helt andet værk end bogen. Og hvis du nogensinde har læst højt for et barn, vil du sikkert også have hørt: "Ej, sådan lyder han slet ikke!" Pointe: du kan tilpasse din højtlæsning til din læsebuddy, hvor en lydbog er som den er.

Ligesom en oversætter vil komme til at sætte sit præg på en oversættelse, så vil en oplæser også sætte sit...hvis vi så er ude i en oversat bog på lydbog, så har der pludselig være to fortolkninger på siden forfatteren satte sit sidste punktum. Problem? Ja, det synes jeg. Jeg hører af og til lydbøger, men kun bøger jeg har læst før. Når jeg bare gerne vil have historien igen, men allerede har forholdt mig til sproget og historien. Fx Dennis Jürgensens bøger på lyd er endnu mere morsomme, fordi oplæseren udtaler halvdelen af navnene forkert og de engelske ord med en tyk dansk accent. Men var det første gang jeg stiftede bekendtskab med værket, ville jeg nok finde det mindre morsomt og mere irriterende. Selvfølgelig er der også gode oplæsere, men min pointe er at vi har forskellige præferencer. En god oplæser for dig, kan være en dårlig for mig, måske har du lige hørt vedkommende læse en gyserbog op og derfor er det lidt sært at høre den samme læse en rom com op eller et eller andet i den stil. Det er endnu et lag man skal forholde sig til, fremfor den 'rå' bog, hvis det giver mening.

Nå, det var et sidespor, men jeg syntes det hang lidt sammen. For hvis du nu tænkte: Gad vide om hun mener lydbøger er det samme som højtlæsning...ja, så har jeg svaret på forhånd ;)

Gå ud og læs højt for noget..nogen. Man kan sikkert også blive frivillig på et plejehjem og læse højt for gamle mennesker. Eller lån et barn (spørg om lov først). Eller læs for din partner. Jeg tror endda en hund kunne virke, hvis det er for at træne din højtlæsning, men jeg ved det ikke...jeg må ikke få en. Og den giver nok ikke så meget respons - bortset fra at man har lavet forsøg med at lade børn læse højt for internathunde, og de faldt til ro og blev bedre til at omgås mennesker af det, såå... #Imnotwrong