Skal voksne diktere hvad unge kan tåle at læse?

Heldigvis er børne- og ungdomslitteraturen kommet langt de sidste 50 år. Litteratur er - som oftest og når det rigtig batter - ikke længere opdragende og moraliserende, og det skyldes 3 ting. Forfattere der skriver bøger på børnenes og de unges præmisser, forlag der vælger at udgive dem og formidlere der formidler dem.

Read More

Dialogisk læsning og ordløse billedbøger

I kølvandet på mit projekt 1000 bøger er jeg blevet bedt om at skrive en masse om early literacy og projektet i det hele taget - blandt andet på Forlagsliv og Plusbog. Et af fokuspunkterne er højtlæsning, men ikke blot almindelig højtlæsning. Som hygge og underholdning er forælderen som fortæller og barnet som modtager naturligvis både vigtigt og rart, men hvis man ser sprogudviklingsmæssigt på det, så skal man også læse dialogisk derhjemme - og det er også det #1000bøger handler om.

Dialogisk læsning - helt kort

At læse dialogisk er at opfordre barnet til dialog - om forsiden, om billederne, om fortællingen, men det er også at føre bogens handling over i barnets eget liv. Hvis I fx læser Totte rydder op, så rydder man lidt op bagefter og taler om rod og orden. Der skal også handlinger og aktiviteter ind over. Børn lærer bedre med hele kroppen.

Dialogisk - og demokratisk - læsning 

Det kan være en god øvelse at bruge ordløse billedbøger til at øve det, så man ikke bliver distraheret af ordene. Ordløse billedbøger har generelt rigtig meget at byde på for både børn og voksne - de udfordrer fantasien og kræver at man arbejder sammen om den fortælling man skaber. Den primære fortæller bruger langt flere ord, når man ikke er bundet af en allerede skrevet - og i nogle tilfælde simpel - tekst og oplæseren stiller automatisk flere spørgsmål og får barnet til at hjælpe sig videre i fortællingen. Se på det som når børn leger: "Og så sagde vi at..."

Der er heller ingen restriktioner fra ord, når der ingen ord er - den historie I skaber ud fra billederne er den rigtige - og på den måde kan det at læse en ordløs billedbog også lære barnet noget om demokrati, man skal være enige om hvilken historie man fortæller - ligesom når man leger. Man er nødt til at finde en fælles løsning sammen med dem man leger med, hvis de ikke synes, at det var sådan, man sagde, det var - man skal være enige om den retning historien tager.

Uden ord er det også nemmere at inddrage barnets egne oplevelser, fordi fortælleren reagerer på billederne og ikke på en tekst, der allerede fortæller en historie, ligesom man er friere til at sætte flere ord på følelser og handlinger.

Abstrakt er godt

Man kan nogle gange blive nervøs for om det sprog man bruger bliver for kompliceret, men der er intet der tyder på, at børn har problemer med brug af kompliceret sprog i fortællingssituationer - især i forbindelse med billeder og sat i en forklarende kontekst (dialogen) - tværtimod er det netop der sprogforbindelserne og -forståelsen bliver skabt. 

Praktisk

1: Lad barnet sætte tempoet
Giv jer god tid. Man må gerne bladre frem og tilbage eller vælge nogle sider man fordyber sig i i stedet for at læse hele bogen. 

2: Skab sammenhæng
Spørg ind til hvad der skete før og hvad der sker nu - husk I gerne må bladre tilbage og snakke om den del igen, det er ikke en test. Det er vigtigt for barnet at lære at kunne forudsige en (simpel) handling eller begivenhed.

3: Stil masser af spørgsmål
Forudsigelse: Hvad tror du der sker nu? Hvorfor tror du det?
Socio-emotionel analyse - fra flere sider: Hvordan har musen det? Hvordan har elefanten det?
Personlig erfaring: Har du også haft det sådan? Hvad gjorde du ved det?
Ordforråd: Hvilke ting kan du se på billederne? Kan du komme på andre dyr? Hvad bruger man ellers i køkkenet?
Reflektion: Hvorfor tror du musen gjorde det den gjorde? Tror du den gør det igen? 

Ordløse billedbøger

fra ca 1 år

Mor, hvor er du?

En helt hvid bog

fra ca 2 år

Min!

Monsterbogen

Fra ca 3 år

Lommelygten

Paraplyen

Held i uheld

Fortællingen om den leende banan og den ensomme gorilla

Missionen 

Rejsen 

Hjemkomsten

Lille Kvast

Hovsa

Hvor er kagen?

Fra ca 4 år

Hønsetyven

Dovendyret

Hr. Alting

Fra ca 5 år

Ø 

IMG_2798.JPG

"Min 7-årige har allerede læst Harry Potter" - om læsning og forståelse

Jeg har tidligere skrevet om aldersgrænser som vejledende og det er også sandt. Børn er individer, der kan læse meget forskelligt selvom de er lige gamle og det er vigtigt ikke blot at se dem som en aldersgruppe (eller et køn). De fleste voksne ville også finde det underligt at blive skåret ned til "Hvad læser en 35-årig kvinder?" uden at der blev set på hvilke interesser den 35-årige kvinde havde og hvilke genrer hun foretrækker.

Med børn og læsning er det dog også vigtigt at huske på at læsning er mere end at kunne læse ordene. Der skal også være forståelse bag, ikke blot af det enkelte ord, men kontekst, referencer, temaer og emner.

Vi glæder os alle sammen helt vildt til at kunne introducere vores børn, niecer og nevøer til de bøger vi selv elskede, som formede os. Men der er mange gode grunde til at slå koldt vand i blodet.

Read More

Om læsning og fordomme #5: "Det er behøver jo ikke være realistisk, når det er fantasy"

Jeg har ofte hørt (eller læst) at folk synes man er tosset hvis man bruger "Det er jo urealistisk" om fantasy, dystopier eller science fiction - film som bøger. Men blot fordi at du vælger at din bog foregår i en anden verden, fremtiden eller vores verden men med magiske eller overnaturlige elementer betyder det ikke, at du kan gøre som det passer dig. Tværtimod har du sat dig en endnu sværere opgave for, for nu skal du genopfinde verden på ny og lave nye regler og ja, gøre det realistisk.

At skrive fantasy eller science fiction er ikke at køre på frihjul forfattermæssigt, selvom det sjældent opfattes som 'seriøs' litteratur. Men de store emner findes også i fantasy. Litteratur bliver ikke useriøst blot fordi der er elvere, androider og mutanter eller drager med. Og faktisk er fantasy- og scifilæsere ofte nogle af de mest kritiske læsere og fanger de mindste uregelmæssigheder og fejl - og poster dem på reddit.

Et eksempel kan være en science fiction roman hvor de fleste naturlige ressourcer er opbrugt eller uddøde, selvom det ikke er hovedtemaet i bogen, så er forfatteren nødt til at forklare hvor karaktererne får mad og vand fra - og det skal være realistisk ellers falder præmisserne fra hinanden. Det hedder science fiction, videnskaben skal være i orden. Ellers burde forfatteren have holdt sine temaer i en verden han eller hun kunne forklare. I en fantasyroman er forfatteren nødt til at være konsekvent med de regler han eller hun opstiller for magi eller de overnaturlige væsner der er i verden.

Men skal alt så med? Hvad med toiletbesøg? Menstruation?

Nej. Det er ikke det, der gør en roman troværdig. Forfatteren kan vælge at tage det med, hvis det har en funktion for historien eller det budskab forfatteren vil have frem. Men at tage hvert eneste måltid, toiletbesøg eller anden kropsfunktion med er kun relevant i det omfang, at det er relevant for fortællingen.

For det er den anden side af "Det er jo totalt urealistisk" - hvorfor hører man aldrig om toiletbesøg? Men ekstrem realisme (kan vi kalde det) gør det ikke til god litteratur. Der er nogle gange en fin balance mellem troværdighed og oversharing. Men det er det de dygtige forfattere kan. De kan balancere med informationen om den verden de har skabt, så det både bliver troværdigt, men aldrig ender som en opremsning af trivielle detaljer, der er irrelevante for læseren.

De fantastiske, overnaturlige og science fiction fortællinger er ikke et wildcard for en forfatter til at skrive hvad de vil - det er tværtimod en balancegang og et kæmpearbejde at holde styr på og skabe videnskab og naturlove for en helt anden verden, end den vi kender og få det til at fungere. Det er imponerende og fortjener mere anerkendelse end det ofte får.

#etdigtomdagen - litteratur mod en stresset hverdag

Jeg skriver en del om hvorfor børn skal læse, men som jeg også har nævnt før, så skal de voksne følge trop. Både som gode eksempler for at inspirere børnene til at læse, men også for deres egen skyld. Mange af grundene til hvorfor børn skal læse gælder også voksne. Voksne er ikke færdigdannede mennesker - heldigvis - og vores empati udvikles også stadig, ligesom vores verdenssyn stadig kan udfordres og udvides. Selv voksne kan blive klogere - heldigvis.

Men i dag vil jeg i højere grad gerne tale om et øjeblik af ro hverdagen. En tænkepause - eller det modsatte - et øjeblik uden tanker ved at læse #etdigtomdagen.

At læse poesi kan give ro i sindet og en mulighed for at tænke sig om, omrokere sine prioriteter i en travl hverdag. Det er en mulighed for virkelig at være til stede i sig selv, før livet går videre som ellers. God poesi (og god litteratur i det hele taget) er ikke tilfældig. Der er tænkt over hvilke ord, der benyttes, hvordan de er sat sammen, og især i digte hvor rytme og eventuelle rim skal hænge sammen og opløfte de få ord til en højere enhed.

Uanset du læser det indvendigt, hører det læst op eller læser det for din kat, kæreste eller barn vil jeg opfordre til at læse #etdigtomdagen - for roens skyld, men også for oplevelsens skyld. Det som for eksempel Wordsworth kan (hør en oplæsning af I wandered only as a cloud længere nede) er at sætte ord på en følelse, så vi ikke behøver.

Digte er ikke blot et pusterum - de kan også med ganske få ord vise at du ikke er alene i ulykkelig kærlighed, sorg, usikkerhed - eller glæde. Det rigtige digt på det rigtige tidspunkt kan hjælpe ens mentale helingsproces på vej hvis man er gået i stykker og løfte sin læser op til en dybere forståelse af sig selv.

Og selvom vi ikke alle kan skrive poesi som de store digtere, så kan vi gøre noget andet:

Hav en notesbog med dig og når du oplever et øjeblik af ro; det kan være synet af de første grønne blade i marts, eller en enlig fugl på en grå himmel, snevejr, dit sovende barns vejrtrækning - hvad der nu end giver dig en følelse af stilhed, skriv det ned, det behøver ikke være poetisk, blot et par sætninger. Det at skrive kan give samme effekt som at læse - en følelse af ro, et pusterum i hverdagen.

 

Forslag til digte til børn:

Nattevagt

Skoven fra oven

Og unge:

Kommer let; går let

Nordlys: danske digte

Et par poetiske billedbøger:

Bjørnen der ikke havde været der før

Morkels alfabet

Garmanns sommer

Den fineste historie

Herunder er desuden tre af mine absolut yndlingsdigte, læst op af fremragende stemmer.

Og denne app er gratis og kan give et tilfældigt eller et valgt digt af både kendte og ukendte digtere:

POETRY - The Poetry Foundation