Bibliotekarens manifest

Noget projektledere og ledere i biblioteksverdenen godt kan lide at tale om er bibliotekets DNA, dets kerneopgaver og selv man er grundigt træt af retorikken, så er diskussionen mere relevant end nogensinde.

I den gruppe kulturministeriet oprettede så borgerne kunne give deres mening til kende om hvad de mente fremtidens biblioteker skal kunne og indeholde, så jeg flere biblioteksansatte stolt proklamere med at de hjalp borgere med at søge bolig, printe og skrive ansøgninger.

Vi kan noget helt særligt, blev det proklameret. Og ja, det kan vi. Men det er ikke de ting. For jeg er dybt uenig i at det er det vi skal tilbyde på bibliotekerne.

Read More

Hvordan får man sit budskab ud på sociale medier?

Som blogger følger jeg en del andre bloggere og ofte ser jeg nogle særlige fodfejl i forhold til at få spredt sit budskab. Man kan spørge sig selv, hvorfor det betyder noget for mig, jeg kan jo som sådan være ligeglad, men som litteraturformidler er det vigtigt for mig at frivillig litteraturformidling kommer så bredt ud som muligt. Når der sidder ildsjæle derude og bruger deres fritid på at læse og anmelde bøger, så er det ærgerligt at det måske kunne komme ud til endnu flere end det gør. Selvom folk følger dig på sociale medier er det ikke ensbetydende med at de klikker på de links du deler. Succes kan ikke måles i hverken likes eller følgere - for hvad betyder antal hvis budskabet ikke bliver modtaget af dem?

Read More

Er ord hellige?

Det er sjældent bøger får rigtig opmærksomhed. Louise O’Neill fortalte på weekendens BogForum at da Asking for it (på dansk Hun bad selv om det) udkom startede den en national dialog om samtykke og hævnporno. Da den udkom i Danmark fik den flere (begejstrede) anmeldelser - fra bloggere som yours truly og ellers … crickets.

Næh, når bøger får opmærksom i lille trygge Danmark, så er det enten fordi biblioteker formaster sig til at rydde op i samlingen (#kassationsgate) - eller når “den politiske korrekte snefnugsbrigade” (læses venligst med fed sarkasme) gør opmærksom på, at bøger og ord kan være skadelige, isolere og såre befolkningsgrupper og stiller spørgsmålstegn til om der virkelig er behov for at skrive ‘neger’ i en børnebog eller illustrere mennesker med blackface?

Read More

Forældrespørgsmål: Kan du anbefale gode bøger til et børnehavebarn, der skal have briller?

Cecilie vil ikke have briller:
En bog om en pige, der får briller, men selvom hun synes de er smarte og at hun kan se bedre, vil hun stadig helst ikke have at de andre børn fra børnehaven ser hende. Til sidst henter hun selv sine briller fordi hun er træt af ikke at kunne se.

Jeg ser, jeg ser:
Edward vil ikke have briller, men det viser sig at brillerne kan skræmme monstre væk. Der hvor der var et monster før, er der nu kun en stol med noget tøj på.

Brilleaberne:
De to brilleaber laver helt tossede ting, når de ikke har briller på og synes det er mega sejt og sjovt at have briller.

Olle vidste at han ikke havde brug for briller:
Olle ser alting meget sjovere end andre, fordi han bruger sin fantasi, når han kigger på ting.

Antons Briller ligger mellem Citronerne:
En morsom og anderledes ABC-bog om en dreng der ender helt i Kina på en tosset rejse, fordi han ikke kan finde sine briller.