#etdigtomdagen - litteratur mod en stresset hverdag

Jeg skriver en del om hvorfor børn skal læse, men som jeg også har nævnt før, så skal de voksne følge trop. Både som gode eksempler for at inspirere børnene til at læse, men også for deres egen skyld. Mange af grundene til hvorfor børn skal læse gælder også voksne. Voksne er ikke færdigdannede mennesker - heldigvis - og vores empati udvikles også stadig, ligesom vores verdenssyn stadig kan udfordres og udvides. Selv voksne kan blive klogere - heldigvis.

Men i dag vil jeg i højere grad gerne tale om et øjeblik af ro hverdagen. En tænkepause - eller det modsatte - et øjeblik uden tanker ved at læse #etdigtomdagen.

Read More

At udfordre børns læselyst - eller hvorfor gode børnebibliotekarer i biblioteksrummet stadig er super vigtige

Mange forældre opfatter børns læsevaner som noget statisk - eller så skrøbelige at man skal passe på ikke at ødelægge dem. Begge dele er til dels rigtigt. Jeg har været fantasylæser hele mit liv, det ændrer sig ikke. Men jeg læser også 100 andre genrer. Og ja, man kan godt ødelægge læselysten på sigt, hvis man kun giver barnet bøger, der ikke interesserer det.

Men man kan også ende med at please barnet for meget eller simpelthen misforstå det. Fordi det en gang har vist interesse for drager, behøver alle bøger man præsenterer det for ikke indeholde drager - eller være fantasy. Mennesker er komplicerede væsner, der godt kan interessere sig for eller sætte pris på mere end en ting. Og det gælder også de små af dem.

Read More

10 gode grunde til at læse med dit barn

1: Læsning udvikler dit barns empati.

Bøger kan vise barnet 1000 verdener, det ellers ikke ville kunne opleve. Vi kan ikke opleve at være farvede i dagens USA, hobbitter i Middel Earth, homoseksuel teenager i en lille by, en dreng kan ikke opleve at være en pige og omvendt, men vi kan læse bøger der viser os det. Mange forældre falder i fælden med at barnet kun skal læse bøger der viser verden som de kender den - en dreng får bøger med Vitello, pigen der er glad for prinsesser får bøger med prinsesser. Og selvfølgelig er det vigtigt at se sig selv i bøgerne. Men det er lige så vigtigt, at barnet ser børn og voksne, familier og verdener, det ikke allerede kender og lærer at verden kan se anderledes ud, hvis man har en anden baggrund. Det er der barnet lærer at sætte sig i andres sko og lærer empati.

Read More

"Har I noget, der minder om Djævelens Lærling?"

Kenneth Bøgh Andersen er mange børns indgang til litteratur - men hvad så når de har læst alle de bøger og intet andet helt fanger?

Så står der en bibliotekar med præstationsangst - for KBA er bare ret svær at matche. Hans blanding af action, filosofi, humor og splat er ret enestående. Men nu gør jeg alligevel et forsøg.

Read More

Bøger om og med LGBTAQ+ karakterer

I mange år føltes det lidt som om man var nødt til at hive Min ven Thomas op fra kælderen, hvis man skulle læse en ungdomsbog med og om homoseksuelle unge. Heldigvis har verden flyttet sig og bare i de senere år er der udkommet stribevis af gode bøger med børn og unge, der falder udenfor den heteroseksuelle norm.

Read More