At opdrage et rummeligt og tolerant menneske - ved hjælp af bøger

Jeg vil starte med at fortælle lidt om en bibliotekspraksis, som jeg er dybt uenig i og mener er et problem. Jeg har arbejdet på 5 biblioteker på Sjælland, og alle har haft en variation af denne sætning: “ Indkøbes ikke. Vi bestiller den hjem, hvis der er nogen, der spørger efter den”.

Hvorfor er det et problem? Det er da god service?

Det ér god service, men for det første er det ikke altid et barn/teenager har lyst til at spørge os voksne - især hvis det drejer sig om seksualitet eller andre “pinlige” emner.

For det andet falder barnet ikke bare over bogen - det skal være et formuleret behov, hvis man skal spørge og ofte ved man ikke man har brug for at læse en bog, før man falder over den.

Og for det tredje er det svært at spørge efter noget, man ikke ved eksisterer.

Read More

Formidling - når man ikke kan lade være

Jeg er uddannet i kommunikation og kulturformidling, og det har jeg brugt primært på at formidle litteratur - på mit arbejde på forskellige biblioteker, men også i min fritid på sociale medier, til venner, familie, til families kolleger og tilfældige mennesker, der skriver til mig. Og jeg gør det gladeligt. Fordi jeg ikke kan lade være. Hvis jeg går på mit lokale bibliotek og ser nogen overveje en bog, så går jeg hen og siger det, hvis den er god. Hvis jeg ser der mangler bøger på en udstilling, fylder jeg den op - også i boghandlere.

Ofte så møder jeg en forventning om at det litteraturformidlere gør er at lire en liste af med de 10 nyeste bøger. Om det så er billedbøger eller fantasy der bliver spurgt efter. Men det er jo så meget mere end det. Det er en skræddersyet anbefaling til det menneske man står overfor udfra interesser, lyst, læsefærdighed etc. En 14-årig dreng er ikke bare en 14-årig dreng. Det er et individ med sin egen personlighed og interesser.

Read More

Om at være uprofessionel anmelder - og lidt om at genlæse bøger

I mit sidste indlæg skrev jeg kort at om at genlæse og det fik mig til at tænke. For jeg gør det efterhånden sjældent. Det skyldes i høj grad, at jeg altid har stakke af ulæste bøger overalt, anmeldereksemplarer, bøger jeg selv køber, biblioteksbøger - jeg har simpelthen ikke tid til at genlæse. Undtagelsen er når en engelsk bog oversættes til dansk - jeg forsøger i så høj grad som muligt at læse de danske oversættelser - selvom der findes virkelig dygtige oversættere, så er alle oversættelser ikke lige gode - og det duer ikke begejstret at anbefale en bog, der bare ikke fungerer sprogligt på dansk. At formidle litteratur er på mange måde et spørgsmål om tillid - brugeren skal have tillid til, at jeg ved, hvad jeg taler om.


Read More

Om at læse fantasy

Jeg er først og fremmest fantasylæser - jeg kan ikke rigtig komme udenom det, og det vil jeg egentlig heller ikke. Jeg bærer min usynlighedskappe og troldmandsstav med stolthed. Men jeg oplever ofte, at fantasy enten bliver anklaget for at være 'for ens' eller automatisk kastet ned i ungdoms/børneafdelingen. Voksne læser da ikke om drager - den slags vokser man jo fra.

Men nogle af de mest kendte forfattere og dem der gav genren sin base var voksne mænd - Tolkien og Lewis. De voksede ikke fra det. De fleste fantasyforfattere nu er voksne - børn får trods alt sjældent udgivet bøger. Hvis de ikke voksede fra det...hvorfor skulle jeg så som læser? Jeg kommer til at være en kroget gammel kone, der forventningsfuldt kaster sig over bind 8 i A Song of Ice and Fire, når den endelig udkommer, som gnægger over Dumbledores sokker for tusinde gang og græder over fiktive karakterer i et endnu ukendt Sarah J. Maas univers.

Read More