Er ord hellige?

Det er sjældent bøger får rigtig opmærksomhed. Louise O’Neill fortalte på weekendens BogForum at da Asking for it (på dansk Hun bad selv om det) udkom startede den en national dialog om samtykke og hævnporno. Da den udkom i Danmark fik den flere (begejstrede) anmeldelser - fra bloggere som yours truly og ellers … crickets.

Næh, når bøger får opmærksom i lille trygge Danmark, så er det enten fordi biblioteker formaster sig til at rydde op i samlingen (#kassationsgate) - eller når “den politiske korrekte snefnugsbrigade” (læses venligst med fed sarkasme) gør opmærksom på, at bøger og ord kan være skadelige, isolere og såre befolkningsgrupper og stiller spørgsmålstegn til om der virkelig er behov for at skrive ‘neger’ i en børnebog eller illustrere mennesker med blackface?

Read More

#etdigtomdagen - litteratur mod en stresset hverdag

Jeg skriver en del om hvorfor børn skal læse, men som jeg også har nævnt før, så skal de voksne følge trop. Både som gode eksempler for at inspirere børnene til at læse, men også for deres egen skyld. Mange af grundene til hvorfor børn skal læse gælder også voksne. Voksne er ikke færdigdannede mennesker - heldigvis - og vores empati udvikles også stadig, ligesom vores verdenssyn stadig kan udfordres og udvides. Selv voksne kan blive klogere - heldigvis.

Men i dag vil jeg i højere grad gerne tale om et øjeblik af ro hverdagen. En tænkepause - eller det modsatte - et øjeblik uden tanker ved at læse #etdigtomdagen.

Read More

At udfordre børns læselyst - eller hvorfor gode børnebibliotekarer i biblioteksrummet stadig er super vigtige

Mange forældre opfatter børns læsevaner som noget statisk - eller så skrøbelige at man skal passe på ikke at ødelægge dem. Begge dele er til dels rigtigt. Jeg har været fantasylæser hele mit liv, det ændrer sig ikke. Men jeg læser også 100 andre genrer. Og ja, man kan godt ødelægge læselysten på sigt, hvis man kun giver barnet bøger, der ikke interesserer det.

Men man kan også ende med at please barnet for meget eller simpelthen misforstå det. Fordi det en gang har vist interesse for drager, behøver alle bøger man præsenterer det for ikke indeholde drager - eller være fantasy. Mennesker er komplicerede væsner, der godt kan interessere sig for eller sætte pris på mere end en ting. Og det gælder også de små af dem.

Read More